Bemærk

Søger spejdere i Palnatoke Trop I og II fra 1962

Palnatoke Trop I og II - 1962

Vi er blevet kontaktet af en lokalhistorikker fra Langeland, som håber der er nogen som kan genkende vedhæftede gæstesider fra Palnatoke Trops Sommerlejr i 1962.

Troppene holdt lejr på en spejderplads, som dengang lå i Langelands største Skov - Stengade Skov - men som er totalt væk i dag.

Ole Steen, som er lokalhistorikker, håber meget at høre lidt om hvorfor tog man dertil ? Hvordan kom man dertil? Og hvordan livet i lejren var i en hel uge o.s.v.

Det kan nævnes at lejren lå ca. 5 km. fra nærmeste by, og blot var en lille grøn plads langs skov/strandkanten, og der var ingen faciliteter overhovedet, ikke en gang vand. Pladsen var altid optaget hvert år i sommerferien.

Ole Steen søger kontakt med nogle spejdere som deltog dengang - han kan kontaktes på olesteen [at] olesteen [dot] eu